|
Velkommen til Advokatkontoret A. Tornbjerg Andersens webside.
Tlf. 75 62 61 44 Fax 75 62 61 46 mail: a@advokattornbjerg.dk
Adresse indtil 06-09-2010: Ove Jensens Allé 20 8700 Horsens.
Vigtig orientering:
Advokat Anders Tornbjerg Andersen har valgt at gå sammen med Ladegaard, Rasmussen og partnere. I forbindelse med sammenlægningen flytter Anders fra sin nuværende kontoradresse til Ladegaard, Rasmussen og partneres domicil.
Anders Tornbjerg Andersen siger om sin beslutning:
”Det har været både sjovt og udfordrende at drive en selvstændig enkeltmandsvirksomhed i Horsens siden 1994, men med flytningen til Ladegaard, Rasmussen & partnere får både mine klienter og jeg imidlertid mulighed for at få adgang til en lang række specialkompetencer og en samlet erfaring, som kan komme os til stor nytte i det daglige. Derfor ser jeg med stor forventning frem til samarbejdet.” Også hos Ladegaard, Rasmussen og partnere er man glade for sammenlægningen af de to advokatvirksomheder. Ordførende partner Jens Glavind udtaler i den forbindelse:
”Med Anders Tornbjerg Andersen i huset får vi en fagligt højt kvalificeret advokat med et indgående lokalkendskab, der gennem sit efterhånden mangeårige virke i Horsens bl.a. har opnået at blive både dødsbobestyrer og medhjælper i gældssaneringssager. Anders er en respekteret kollega i byen, som vi vil sætte stor pris på at samarbejde med og have som en del af vores team her i huset. Anders er bredt funderet men har nogle særlige kompetencer og interesser indenfor retsområderne dødsbobehandling, gældssaneringssager, personskadeerstatning og familieret, som vi ser frem til at få god gavn af i rådgivningen af vore private klienter.” Sammenlægningen af de to advokatvirksomheder sker med virkning pr. 6. September 2010, og fra denne dato kan Anders Tornbjerg Andersen således træffes hos Ladegaard, Rasmussen & partnere, Løvenørnsgade 17, Horsens, telefon: 79 25 30 00, e-mail: ata@lr-p.dk.
For yderligere oplysninger kan Anders Tornbjerg Andersen kontaktes på telefon: 75 61 42 44, og direktør Mette Ravn, Ladegaard, Rasmussen & partnere kan kontaktes på telefon: 79 25 30 00. .
|